På søndag har vi en lidt anderledes gudstjeneste, hvor børnene bliver i kirkerummet sammen med præsten og de voksne går ud til “søndagsskole” (voksenundervisning). For de voksne er det Kurt Larsen, der kommer og underviser over teamet Guds ledelse. Gudstjenesten afsluttes med at alle mødes og så fejrer vi nadver sammen.
Gudstjenesten begynder kl. 10.00. Når den er færdig, så er der kirkekaffe og mulighed for en god snak.
Det pludselig at skulle vente på noget eller nogen gør noget ved en. Måske glædes man endnu mere, måske bliver man urolig, måske bliver man ligeglad. Vi kan reagere meget forskelligt, men adventstiden er en påmindelse om, at vi må holde os klar og våge, for vi kender hverken dagen eller timen, når Jesus kommer igen. På søndag er der gudstjeneste kl. 10.30 med børnekirke og kirkekaffe. Efter gudstjenesten er alle inviteret med til fællesspisning, hvor man kan købe sig en omgang pitabrød. Når der er tygget af munden er der mulighed for en god omgang adventshygge. Der vil være juleklip, julebagning, brætspil, leg i børnerummet og bare hygge henover en kop kaffe og en æbleskive.
Når vi ikke er flere end 100 deltagere, skal der ikke vises coronapas. Det er ingen andre restriktioner for kirker pt, men derfor skal vi stadig tænke os om, og gør det trygt for alle at være til gudstjeneste, så husk at spritte hænder af, holde afstand og bliv hjemme, hvis du har symptomer.
På søndag tænder vi det første lys i adventskransen og fejrer, at vi nu går ind i adventstiden og et nyt kirkeår. Advent er en ventetid. Vi venter på at Jesus skal komme til jul, og på at han skal komme igen på den yderste dag. Advent er også løfternes tid, altså Guds løfter. I bibelen møder vi ofte at Gud giver løfter til sit folk og sine disciple. Nogle af løfter er gået i opfyldelse, andre vil en dag gå i opfyldelse.
Ved søndagens gudstjeneste vil Rasmus Kiilerich Breindahl prædike og være liturg.
Under prædikenen er der børnekirke og efter gudstjenesten er der kirkekaffe.