Samtale og forbøn

Vi har alle brug for at have nogen vi kan dele det i vores liv med som fylder. Nogle ting kan være svære at dele med familie eller venner. Derfor har vi et sjælssorgsteam i Bykirken i Favrskov, som tilbyder samtaler og forbøn.

Sjælesorgs samtale

Ordet sjælesorg betyder, at drage omsorg for sin sjæl. Nogle bakser med store emner eller følelser andre med mindre ting, men intet emne er for stort eller for lille til at få talt om. Samtalerne kan handle om alt og behøver ikke at omhandle tro og kristendom, men vi vil altid tilbyde at bede en bøn for emnet i slutningen af samtalen.

Forbøn

Bibelen lover os, at der er en kæmpe kraft i at bede med og for hinanden. Derfor stiller vi os til rådighed for forbøn. Forbøn er, at du kort fortæller, hvad du gerne vil have bedt for, og så beder forbederen og eventuelt du selv for det. Det er også muligt at skrive et forbønsemne til en af os og så vil vi bede for det.

Der er også mulighed for at gå til forbøn ved hver gudstjeneste under nadveren.

Er der et forbønsemne, som du har lyst til at dele med hele menigheden, så skal du kontakte Rasmus, så det f.eks. kan komme i kirkens interne nyhedsmail eller blive bedt for i kirkebønnen.

Privat skriftemål

Vores pastor tilbyder også, at man kan få et privat skriftemål, hvor man kan få tilsagt syndernes forladelse og velsignelsen med håndspålæggelse. Kontakt Rasmus, hvis du ønsker dette.

Tavshedspligt

Sjælesørgere har tavshedspligt. Det betyder, at sjælesørgeren er forpligtede på, at det man får at vide i en samtale ikke bliver fortalt videre til andre. Sjælesorgsnetværket sørger for at der gives supervision og undervisning til sjælesørgerne, og teamet er ledet af kirkens pastor.

Vi er tre i sjælesorgsteamet, som alle står til rådighed for samtaler og forbøn. Har du brug for en samtale eller at blive bedt for, så tøv ikke med at kontakte os, så vi kan aftale tid og sted for bønnen eller samtalen.

Inger Feldtmose Jørgensen
Mobil: 23 23 87 57
Mail: inger(a)breindahl.dk

Birte Simonsen
Mobil: 24 48 44 01
Mail: birteogib(a)gmail.com

Pastor Rasmus Kiilerich Breindahl
Mobil: 28 30 37 16
Mail: pastor(a)bykirkenifavrskov.dk

Sjælesorgsgruppens andre opgaver

Sjælesorgsgruppen har også mulighed for, på menighedens vegne, at sende en ”blomst” til medlemmer af menigheden som kæmper med længerevarende sygdom, har været på hospitalet eller mistet en af sine nærmeste pårørende. Derfor, hvis du selv, eller en anden i menigheden oplever noget af det ovenstående, må du gerne kontakte en fra gruppen, så ingen bliver overset eller glemt.

Ligeså står gruppen også for at organisere, hvis en fra menigheden har brug for at få bragt mad i en kortere periode f.eks. efter en fødsel eller efter en operation.