Det pludselig at skulle vente på noget eller nogen gør noget ved en. Måske glædes man endnu mere, måske bliver man urolig, måske bliver man ligeglad. Vi kan reagere meget forskelligt, men adventstiden er en påmindelse om, at vi må holde os klar og våge, for vi kender hverken dagen eller timen, når Jesus kommer igen.
På søndag er der gudstjeneste kl. 10.30 med børnekirke og kirkekaffe. Efter gudstjenesten er alle inviteret med til fællesspisning, hvor man kan købe sig en omgang pitabrød.
Når der er tygget af munden er der mulighed for en god omgang adventshygge. Der vil være juleklip, julebagning, brætspil, leg i børnerummet og bare hygge henover en kop kaffe og en æbleskive.
Når vi ikke er flere end 100 deltagere, skal der ikke vises coronapas. Det er ingen andre restriktioner for kirker pt, men derfor skal vi stadig tænke os om, og gør det trygt for alle at være til gudstjeneste, så husk at spritte hænder af, holde afstand og bliv hjemme, hvis du har symptomer.