En lille hilsen fra pastoren

Kære menighed
Det er nogle mærkelige uger vi oplever lige nu. Bekymringer, frustrationer og frygt kommer let til at fylde meget, for hvad er det lige der sker omkring os?
Derfor vil jeg gerne dele et vers med jer fra Første Petersbrev. Peter minder menigheden om, at det rette sted at placere sine bekymringer er hos Gud – for han har omsorg for dem. Det samme gælder heldigvis også for os i dag. Gud elsker os, vil os, og har omsorg for os. Når vi ikke føler, at der er nogen til at lytte eller forstå, eller at der rent fysisk bare ikke er noget i nærheden, så må vi vide og huske på, at Gud er os nær, og hos ham er der sandt fællesskab, trøst og glæde at få.

Guds fred
Mange hilsner
– Rasmus