Kl. 17.00-19.00 er der ”nye medlemmers aften”. Et tiltag hvor man lærer sin menighed bedre at kende, ved at høre lidt om menigheden og ved at hygge og snakke med nogle fra menigheden. Der er en film for børnene, mens de voksne snakker.

Tilmelding er påkrævet til Rasmus Breindahl på pastor@bykirkenifavrskov.dk

Kl. 19.00-?? er der café for alle der har lyst til en hygge aften. Tag striktøjet, et brætspil eller noget tredje med og så hygger vi med hinanden. Der kommer man bare. Kræver ingen tilmelding.

Gudstjeneste d. 14. maj

Der findes mange slags bønner og selvom der kan være stor kraft i en kaffebønne, så er de mest kratfulde bønner dem der bedes til Gud. Men hvad skal vi med bøn og, hvorfor får vi ikke altid, hvad vi beder om?

Rasmus Kiilerich Breindahl vil prædike over teamet Bønner. Under gudstjenesten vil der være børnekirke og juniorkirke. Børnekirken er fra 2år til og med at man går i første klasse. Juniorkirke er fra 2. klasse og opefter.

Efter gudstjenesten vil der være bønner på kanden og mulighed for at få en god snak.

Gudstjeneste d. 23. april

Det kan være svært helt at begribe, hvem Jesus er, men denne søndag beskriver han sig selv som “Den gode hyrde”.  Hvis Jesus er hyrden, er vi så får? Og har jeg overhovedet brug for en hyrde? 
Rasmus Breindahl vil prædike over dette emne på søndag.

Under gudstjenesten er der børnekirke og juniorkirke, og efter gudstjenesten er der kirkekaffe.

Påskens gudstjenester

Langfredags gudstjeneste bliver en mere stille og liturgisk gudstjeneste, hvor det vil være bibellæsninger og der have det primære fokus. Der er ikke børne eller juniorkirke denne søndag, men der vil være tegninger til børnene. Der er kirkekaffe efterfølgende.

Påskedag er der børne og juniorkirke og der er kirkekaffe efterfølgende.

Det er Rasmus Breindahl der er liturg og prædikant ved begge gudstjenester.

Gudstjeneste palmesøndag – 2/4

På søndag fejrer vi gudstjeneste sammen kl. 10.00. Det er Rasmus Breindahl der prædiker. Under gudstjenesten er der børnekirke.

FÆLLESSPISNING
Efter gudstjeneste er der fællesspisning i form af et sammenskudsgilde, hvor man tager mad med, som stilles på en fælles buffet. Tag så meget mad med, som du selv og dem du følges med kan spise.
Maden kan afleveres i køkkenet før gudstjenesten, hvor det kan komme på køl. Efter gudstjenesten kan maden blive opvarmet, hvis der er brug for det.

Gudstjeneste d. 19/03

Alle kender til at få stillet deres sult af et lækkert stykke brød – en gave fra ovnen. Men hvordan får vi stillet vores åndelige og eksistentielle sult? Sulten efter mening i livet? Der skal i ikke kigge i ovnen, men vi skal række hænderne frem og gribe gaverne fra oven. Hvad det betyder, vil Rasmus Breindahl udfolde ved gudstjenesten på søndag.

Gudstjenesten begynder kl. 10.00. Under gudstjenesten er der børnekirke og juniorkirke (fra anden klasse). Efter gudstjenesten er der kirkekaffe og hygge.