Gudstjeneste på søndag

På søndag fejrer vi skriftemåls- og nadvergudstjeneste kl. 10.00. Det betyder, at det er en kortere gudstjeneste bestående af tre elementer: skriftemål, prædiken, nadver. Rasmus Kiilerich Breindahl er præst ved gudstjenesten.

Til børnene vil der være tegneplader og for de mindste børn vil det være muligt at bruge legerummet.

 

(Billedet er fra www.freepik.com)

Åbent hus og gudstjeneste denne weekend

Denne weekend slår vi dørene op lørdag i forbindelse med byfesten i Hinnerup og og søndag til gudstjeneste.

Åbent hus med koncert!

På lørdag kl. 10.00-14.00 er der byfest i Hinnerup og i den forbindelse slår vi dørene op til Storegade 10 og inviterer hele Hinnerup indenfor. Vi har pandebagebagning over bål, en konkurrence, legesager og mulighed for at sidde og få en kop kaffe og en snak. 

Som noget nyt i år, afholder vi en lille koncert kl. 11.30-12.00. Rebekka Ruby, der kommer og spiller i bedste sing/songwriter stil. Hun fortæller, at sangene handler om sit ungdomsliv formidlet gennem funky rytmer, legende billedsprog og skrålesange, hvor hele følelsesregisteret er i spil.

Næste gudstjeneste og menighedslejr

Skal du med på menighedslejr?

D. 12-14. september holder vi menighedslejr på Djurslands efterskole. Det bliver en skøn weekend med aktiviteter, forkyndelse, hygge, sport, sang – og så god tid til at snakke sammen på kryds og tværs.

Du kan læse programmet her: https://www.bykirkenifavrskov.dk/wp-content/uploads/2025/07/Menighedslejr-2025-1.pdf

Du kan tilmelde dig her: https://forms.gle/xVteyMGGBm5G1kwb6

Fællesgudstjeneste i Galten den 29. juni

På søndag fejrer vi gudstjeneste, som vi har for vane, med Galten Valgmenighed. Det betyder, at der er gang i frivillige og præster fra begge menigheder. Det er en god måde at mærke, at vi ikke bare er os selv som menighed, men at vi er en del af Guds store kirke i Danmark (og hele verden). 

Gudstjenesten begynder kl. 10.00 og afholdes i Galten Valgmenighed på Hørslevvej 35, Skovby, 8464 Galten.

Har du udfordringer med at komme til Galten, så kontakt Rasmus Breindahl (Se hans kontakt info her: www.bykirkenifavrskov.dk/kontakt), så vil han prøve at finde en løsning.

Ved gudstjenesten er børne/juniorkirke.

Efter gudstjenesten er der kirkekaffe og mulighed for at få snakket på kryds og tværs af menighederne.

Så velkommen til en gudstjeneste i fællesskabets og sommerens tegn.

Billedet er fra www.freepik.com

Gudstjeneste den 22. juni

På søndag skal vi fejregudstjeneste kl. 10.00. Rasmus Kiilerich Breindahl er præst denne søndag og han vil prædike over teamet: “Tjenende kærlighed”.

Under prædikenen er der børnekirke (til og med første klasse) og juniorkirke (fra anden klasse og opefter).

Efter gudstjenesten er der kirkekaffe og tid til en god snak.

Søndag d. 29. juni afholder vi vores sidste gudstjeneste før sommerferien. Det er en fælles gudstjeneste med Galten valgmenighed, og vi afholder den i Galten valgmenighed kl. 10.00