Aflyste gudstjenester

Grundet COVID-19 har vi valgt at aflyse gudstjenesterne d.15 og d. 22. marts.

Men bare fordi der ikke er gudstjeneste, så må vi ikke glemme, at det er godt for os og vores familie, at have mindst en dag helliget til Gud. Vi har brug for at stoppe op og bruge tid sammen med Gud.
Derfor skal lyde en opmuntring til alle i menigheden om selv at holde søndagen hellig. Sørg for at samles i jeres husstand og så brug dagen på at synge, bede, læse i bibelen og måske lyt til en prædiken eller lignende. Gør det sammen og få en god snak om troen med din ægtefælle eller børn. Det er netop i en tid, hvor livet kan virke skrøbeligt og alt lidt kaosagtigt, at vi har brug for at vide, at Gud er nær og at vi kan klynge os til ham.
Og når man så samles og det måske føles lidt fladt i forhold til en gudstjeneste, så husk på Jesu ord: ”hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.” Matt 18,20. Gud er til stede og han vil dig og din familie. Det er en kæmpe velsignelse, som vi må sørge for at opsøge til dagligt, men også på søndage uden gudstjeneste.

Gudstjeneste 2. søndag i fasten

Gudstjenestens tema på søndag handler om tror og manglende tro. Man kan godt opleve, at tro på noget eller nogen, men samtidig have svært ved helt at tro. Eller man kan tro på bønnens kraft, men stadig have svært ved at tro på, at ens bønner får i opfyldelse. Hvordan hænger det sammen?

Velkommen til gudstjeneste d.08.03 kl. 10.30, hvor Rasmus Kiilerich Breindahl er præst. Der vil være børnekirke under gudstjenesten og kirkekaffe efterfølgende.

VI holder til på Storegade 10, Hinnerup.

Gudstjenste og fastelavsfest

På søndag vil gudstjenesten står i fastens og fastelavns navn. Under gudstjenesten vil der være børnekirke, hvor man gerne må være udklædt, fordi efter gudstjensten vil der være tøndeslagning for børnene og fastelavsboller til alle.

Vores præst Rasmus Kiilerich Breindahl vil prædike og være liturg.

Velkommen til en festlig søndag i Bykirken i Favrskov.

Temaaften om sex og seksualitet d. 19/2

Kom og få vitaminer til ægteskabet og familielivet – gør noget godt for dig og din ægtefælle. Et godt ægteskab kommer ikke nødvendigvis af sig selv, det skal der investeres i.

Denne aften har temaet “Sex og seksualitet”, som handler om, hvordan kønnenes forskellighed kommer til udtryk i vores ægteskab? Hvordan bliver vi fortrolige med os selv og hinanden i det seksuelle samliv? Når vi har udfordringer i ægteskabet, viser det sig ofte i vores seksuelle samliv.

Aftnerne vil forløbe med en vekslen mellem oplæg fra underviseren og spørgsmål til samtale parvis eller ved bordene.
I vil IKKE blive bedt om at dele noget personligt, men vi vil opfordre jer til, som par at få en god og åben snak om de enkelte emner.

Tid: Det er onsdag den 19. februar kl. 19.30-21.30

Sted: Nørregade 10, 8382 Hinnerup

Pris: 50 kr. pr. person inkl. kaffe.

Aftenen er arrangeret af Bykirken i Favrskov og Hinnerup Indre Mission.

Rytmisk gudstjeneste

På søndag er teamet “Jeg vil gi´ dig, o Herre, en lovsang”. Gud giver os i overflod, men hvordan lever vi trofast, så vores liv kan blive en lovsang til Gud?
Denne gudstjeneste vil være en rytmisk gudstjeneste , hvor vi ønsker at give sangen og musikken god plads.
Der er børnekirke for børnene og efter gudstjenesten er der kirkekaffe og hygge for alle.

Indsættelsesgudstjeneste

I tirsdag havde vi den store glæde, at vores nye præst Rasmus blev ordineret i Aarhus domkirke.

På søndag d. 19/1 kl 10.30 er det menighedens tur til at fejre, at vi har fået en ny præst. Det gør vi, at der under gudstjenesten vil være en indsættelse af Rasmus, hvor både kirkens åndelige vejleder og Favrskov provstis provst vil med medvirke.

Under gudstjenesten vil der være børnekirke og efter er der kirkefrokost og mulighed for at sige et par ord.

Alle er velkommen.

PRESSEMEDDELELSE: Ny præst i Hinnerup

Jakob foran indgangen til Grundfør Kirke
Jakob foran indgangen til Grundfør Kirke

Teolog Jakob From Søvndal begynder den 1. maj 2014 som præst i Bykirken i Favrskov. Jakob bliver den første lønnede præst i menigheden. Bykirken blev stiftet sidste efterår og holder til i Hinnerup-området.

”Vi har haft en fantastisk opstart i Bykirken,” udtaler formand Frede Ruby Østergård. ”Den gode opstartsface betyder, at vi kan ansætte Jakob i en stilling på 30 % i stedet for på 20 %, som det var planen for få måneder siden. Vi er positivt overraskede over en større tilslutning til Bykirken end forventet.”

Jakob From Søvndal er 34 år og bor i Haldum lige udenfor Hinnerup. Han er nyuddannet teolog fra Aarhus Universitet og Menighedsfakultetet i Aarhus, og derfor skal han ordineres i Aarhus Domkirke, før han kan tiltræde stillingen. Jakob er gift med Hannah og de har tre børn i alderen 1-6 år. Familien er godt kendt med området, da Jakob har været ansat i Søften-Foldby kirker i otte år som kirkesanger.

Læs mere “PRESSEMEDDELELSE: Ny præst i Hinnerup”