Grundet COVID-19 har vi valgt at aflyse gudstjenesterne d.15 og d. 22. marts.
Men bare fordi der ikke er gudstjeneste, så må vi ikke glemme, at det er godt for os og vores familie, at have mindst en dag helliget til Gud. Vi har brug for at stoppe op og bruge tid sammen med Gud.
Derfor skal lyde en opmuntring til alle i menigheden om selv at holde søndagen hellig. Sørg for at samles i jeres husstand og så brug dagen på at synge, bede, læse i bibelen og måske lyt til en prædiken eller lignende. Gør det sammen og få en god snak om troen med din ægtefælle eller børn. Det er netop i en tid, hvor livet kan virke skrøbeligt og alt lidt kaosagtigt, at vi har brug for at vide, at Gud er nær og at vi kan klynge os til ham.
Og når man så samles og det måske føles lidt fladt i forhold til en gudstjeneste, så husk på Jesu ord: ”hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.” Matt 18,20. Gud er til stede og han vil dig og din familie. Det er en kæmpe velsignelse, som vi må sørge for at opsøge til dagligt, men også på søndage uden gudstjeneste.