2. søndag i fasten

På søndag fejrer vi gudstjeneste med temaet: “Tro og tvivl”. Det er Rasmus Breindahl der er præst og prædiker.

I løbet af gudstjenesten er der børne- og juniorkirke. Under nadveren er der mulighed for at gå til forbøn.

Efter gudstjenesten er der kirkekaffe.

Kommende gudstjenester og arrangementer

6. marts: Foredrag om Skyld og skam v. Steen Palmquist

Psykoterapeut Steen Palmquist holder et foredrag om Skyld og skam og har fokus på, når dette udvikler sig til usunde følelser, og hvad man kan gøre ved det.
Det foregår kl. 19.30-21.30 og koster 50 kr. pr. person.
Læse mere på begivenheden: https://www.facebook.com/events/431442529218678/?ref=newsfeed

7. marts: Generalforsamling

Foregår kl. 10.00-14.00. på Rønbækskolen i Hinnerup. Mens de voksne har generalforsamling, vil der være program for børn og juniorer. Undervejs vil vi nyde en god frokost sammen.
Kræver tilmelding til Rasmus Breindahl på pastor(a)bykirkenifavrskov.dk

27. marts: Påskemåltid

Vi nærmer os påsken og det markerer vi ved at fejre et påskemåltid, hvor vi på én gang smager på det jødiske påskemåltid og skærtorsdagsaften.
Programmet er, at man spiser middag sammen, og undervejs vil vi læse teksten og synge lovsange, som man gjorde, da Jesus selv indstiftede nadveren skærtorsdag. Der vil også være børneaktiviteter.
Det foregår kl. 17.00-19.30. Prisen for arrangementet er 85 kr. pr voksen og 25 kr. pr barn, men maks. 200 kr. for en familie.

Kræver tilmelding til Rasmus Breindahl på pastor(a)bykirkenifavrskov.dk

Fastelavnsfest og børnegudstjeneste/voksenundervisning

Fastelavn er mit navn… Hvad er er det der faste for noget og kan vi bruge det til noget?
På søndag holder vi børnegudstjeneste med søndagsskole for voksne. Det betyder, at de voksne går til søndagsskole, hvor de undervises af Ingolf Henock Pedersen om faste og fastetiden. Børnene bliver i gudstjenesterummet og fejre børnegudstjeneste. Til slut mødes børn og voksne og vi fejrer nadver sammen.

Efter gudstjenesten er der tøndeslagning og fastelavnsboller. Så man må gerne komme udklædt 🙂

Ingolf Henock Pedersen er teolog og har udgivet en bog om fasten. Han er tilknyttet Bibellæserringen, som bibelinspirator, så vi samler ind til dem denne søndag.

Gudstjeneste d. 04.02.2024

Søndag d. 04. febr. fejrer vi gudstjeneste kl. 10.00. Rasmus Breindahl prædiker over emnet Ord der gror.
En gudstjeneste er fyldt med ord. Ord der synges, bedes, læses og siges. Mange ord er ikke altid en fordel, men når vi har med Guds ord at gøre, så planes der et frø, som kan blive kæmpe stort. Det ser ikke ud af meget, men Guds rige spirer alle steder, hvor det lyttes til og tages imod.

Under gudstjenester er der børnekirke (2år-1.klasse) og juniorkirke (2. klasse og opefter).
Efter gudstjenesten serveres der en kop kaffe og en småkage.

Vi ses på søndag.