Gudstjeneste og fællesspisning på søndag, den 2/10

“Så længe der er håb, er det liv”, men er det ikke lige omvendt? For lægen, så er der håb, så længe der er liv, men sådan er det ikke i kirken, for her er det håbet der sikrer livet, selv efter døden.

På søndag er der gudstjeneste, hvor Rasmus Breindahl vil prædike. Under gudstjenesten er der børne og juniorkirke.

Fællesspisning
Efter gudstjenesten er der fællesspisning i for af et sammenskudsgilde. Det betyder, at man skal tage mad med til sig selv og dem man føles med, som stilles på et fælles ta-selv bord. Skal maden på køl, kan det afleveres i køkkenet før gudstjenesten. Der er muligt at varme maden efter gudstjenesten.
Det plejer at være rigtigt hyggeligt og en god stund til at få nogle gode snakke.
Alle er selvfølgelig velkommen.

Vi ses forhåbentlig på søndag.

“Aktiv lytning” – tema for gudstjenesten, 25/9

På søndag fejrer vi gudstjeneste kl. 10.00. Temaet er “aktiv lytning”. Vi skal møde Maria og en hofmand fra Etiopien, som begge er gode til at lytte aktivt – og så skal vi møde Martha, som er meget aktiv, men ikke god til at lytte. Det udfordrer os til at stille spørgsmålet: Hvordan sætter vi os selv i situationer, hvor vi kan høre Jesus, og hvordan undgår vi, at det ikke bare ryger ind af det ene øre og ud af det andet?

Under gudstjenesten er der børne og juniorkirke og efter gudstjenesten er der kirkekaffe.

Du kan læse søndagens læsninger her: www.bibelselskabet.dk

Gudtjeneste med morgenbrød, 4/9

På søndag er der gudstjeneste kl. 10.00 ved Rasmus Kiilerich Breindahl. Temaet er: “Hvad har du på hjertet?” Under gudstjenesten er der børnekirke og juniorkirke (fra man går i anden klasse).
Denne søndag er der dåb, så kom og byd det nyeste medlem af menigheden velkommen.

Morgenbrød
Kl. 9.00-9.45 er der morgenbrød og kaffe. Alle er velkommen til at komme og spise en bid brød og få snakket godt af inden gudstjenesten. Der vil være en lille egenbetaling.