Gudstjeneste 1. søndag i advent

På søndag tænder vi det første lys i adventskransen og fejrer, at vi nu går ind i adventstiden og et nyt kirkeår. Advent er en ventetid. Vi venter på at Jesus skal komme til jul, og på at han skal komme igen på den yderste dag. Advent er også løfternes tid, altså Guds løfter. I bibelen møder vi ofte at Gud giver løfter til sit folk og sine disciple. Nogle af løfter er gået i opfyldelse, andre vil en dag gå i opfyldelse.

Ved søndagens gudstjeneste vil Rasmus Kiilerich Breindahl prædike og være liturg.

Under prædikenen er der børnekirke og efter gudstjenesten er der kirkekaffe.

Vi ses på søndag.

Gudstjeneste d. 14.11

Hvorfor skal vi dø? Der er noget uforståeligt og mærkeligt over døden. Det er som om alt slutter der. Der er ingen lette svar når det kommer til døden, men der er svar. Bibelen fortæller os, at der er en som er stærkere end døden. Der er et lys som overvinder dødens mørke.

Velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 10.30, hvor vores pastor Rasmus Breindahl vil prædike. Under gudstjenesten vil der være børnekirke.

På søndag skal vi også fejre dåb, så kom og give det nyeste medlem af menigheden en varm velkomst.

Gudstjeneste d. 07.11

På søndag kl. 10.30 fejrer vi gudstjeneste under temaet “Alle VIP pladeser optaget”. Menighedens åndelige vejleder, Holger Haldrup prædiker, og han vil også komme med en lille hilsen til menigheden.
Kl. 9.30. er alle invitereret til morgenkaffe, hvor man kan købe sig et rundstykke og få snakket godt af inden gudstjenesten. Alle er inviteret til dette.
Under gudstjenesten vil der være både børne- og juniorkirke og efter gudstjenesten er der kirkekaffe.