På søndag skal vi have en skøn dag i det fri. Først vil vi afholde en friluftsgudstjeneste kl. 10.00. Når den er færdig, så vil vi tage hul på årets sommerfest.
Gudstjenesten begynder kl. 10.00. Der vil være børnekirke og juniorkirke også. Man skal selv sørge for at have en stol eller et picnictæppe med til dette.
Efter gudstjeneste vil vi tage hul på sommerfesten. Vi begynder med at spise sammen og derefter står den på hygge, aktiviteter og så slutter vi med eftermiddagskaffe.
Hvad maden angår, så vil vi tænde op i et par grill, hvor man kan grille sit eget medbragte kød eller grønsager. Så har vi sørget for at der er nogle salater, drikkevarer og eftermiddagskaffe.
Både gudstjenesten og sommerfesten er udendørs. Der vil være et telt, som kan give noget skygge, men tag de rette forholdsregler. Alt tyder på en varm og solrig søndag. Børnekirken og juniorkirken kommer også til at foregå ude i det fri.
Ting du skal huske:
Derfor husk at medbringe:
- Kød til grillen
- Eget service (bestik, tallerkner, glas, kaffekopper)
- Et picnictæppe eller stole og borde
Praktisk info:
Arrangementet foregår hos Jens og Ida Friis. Deres adresse er Munkegyden 2, Foldby.
Parkering foregår ved Foldby kirke / forsamlingshus. Man må gerne køre op til deres gård for at sætte stole/borde/grill af, men parker efterfølgende ved kirken.