Søndag
Godt nyt til mennesker med overlæs
På søndag har vi gudstjeneste kl. 10.30, men begynder allerede kl. 9.30 med kaffe og rundstykker. Vi får besøg af vores åndelige vejleder, Holger Haldrup, som vil prædike for os. Han skriver:
“Det er godt for os mennesker at have ansvar og engagement. Det er med til at give os kræfter og skabe værdi.
Men læsset kan blive for stort. Ja, faktisk er der noget, som vi slet ikke selv skal bære på. Denne søndag inviteres hen hvor overlæs læsses af.”
Vel mødt til en dejlig gudstjeneste, hvor vi som altid har børnekirke!
Vindruer eller vilddruer?
Det er snart søndag – en søndag hvor vi igen skal have barnedåb.
Og det er en søndag, hvor det er tid til eftertanke, til et efterårstjek, en efterårs søndag om måden vi forvalter vores tro på Gud på. Har vi vindruer eller vilddruer i vores liv? Og hvordan får vi egentlig gode vindruer i vores liv og ikke dårlige vilddruer?
Det er på søndag d. 14. oktober 2018 kl. 10.30 på Storegade 10 og der er som næsten altid børnekirke.
Vintræ, grene og frugt
På søndag har vi igen gudstjeneste i Bykirken i Favrskov på Storegade 10. Og denne søndag skal høre om Jesus som vintræet og at vi er grene på dette vintræ. Et frugttræ skal nogle gange beskæres, for der kommer mere og bedre frugt. Her er det allervigtigst at man har kontakt med stammen. Og Jesus siger, at han ikke bare er stammen, men hele træet. Hvad betyder det?
Det er på søndag d. 30. september 2018 kl. 10.30 og der er børnekirke.
Efterårets påskedag
Vi skal til gudstjenesten på søndag høre om, at Jesus opvækker Lazarus fra de døde. Hver eneste gang vi går mod efterår, bliver vi mindet om at vi på et tidspunkt skal dø, men denne søndag skal minde os om, at døden ikke er det sidste. Vi tror på at Gud har magten, ja endda magten over døden. Og det beretningen om Lazarus et stærkt vidnesbyrd om.
Husk at gudstjenesten på søndag d. 16. september 2018 er kl. 14, men kom bare kl. 12 og spis din “madpakke” inden – vi laver et fælles bord, hvor vi alle tager noget med.
Vel mødt! Vi ses!
Vil du være rask?
På søndag d. 2. september 2018 har vi gudstjeneste igen kl. 10.30 på Storegade 10. Vi skal have dåb. Det bliver en stor fest!
Og så spørger Jesus i dagens tekst en mand om han vil være rask, en mand der har været syg i 38 år. Der findes mange selvhjælpsprogrammer rundt omkring til alle mulige situationer, lidelser og sygdomme. Men der er kun én ting, der virkelig kan hjælpe os ud af lidelsen.
Gode frugter?
Menneskeligt umuligt
Elsk jeres fjender, vær fuldkomne
Fest for den treenige Gud
På søndag har vi igen gudstjeneste – en fest for den treenige Gud. Vi tror på én Gud: Fader, Søn og Helligånd! Og vi har nu fejret både Jul, Påske og Pinse og vi vil på søndag tilbede Gud ud fra alt det, vi har lært. Vi vil også høre om hvad vores opgave så er – nemlig at gøre verden til Jesus-disciple.
Det er på søndag d. 27. maj kl. 10.30 på Storegade 10 og på søndag har vi igen børnekirke. Vel mødt!