Palmesøndag og skærtorsdag

Vi nærmer os påsken. På søndag ridder Jesus ind i Jerusalem og hyldes som konge, men hvilken slags konge er han?
Gudstjenesten begynder kl. 10.30. Der er børnekirke under gudstjenesten og efter er der kirkekaffe for alle.

Påskemåltid skærtorsdag

På torsdag, skærtorsdag, holder vi et påskemåltid, hvor påskens store historie foldes ud fra udvandringen af Egypten til Jesus og frem til os i dag. Det sker ved læsninger, sange, nadverfejring og lækker mad. Aase & Per Weber og Rasmus Kiilerich Breindahl vil lede aftenen.

Påskemåltidet holdes skærtorsdag
 d. 14. april kl. 17.00-19.30
på Storegade 10 i Hinnerup
– og er for både børn og voksne.

Prisen for hele arrangementet er 50 kr. pr voksen og 20 kr. pr barn, men maks. 140 for en familie.

Tilmelding senest d. 10. april til Rasmus på pastor@bykirkenifavrskov.dk eller 28303716.

Gudstjeneste d. 27. marts

“Jeg er livets brød. Den der kommer til mig skal ikke sulte…” Sådan sagde Jesus om sig selv, men spørgsmålet er, om Han slår for stort brød op med sådan en udtalelse? Og hvis ikke, hvordan kan vi så komme til at spise det brød?

Velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 10.30, hvor Rasmus Kiilerich Breindahl er præst og prædiker over teamet “Livets brød. 
Under gudstjenesten er der både børne og juniorkirke. Juniorkirke er for børn der går i 2. klasse og opefter.

Efter gudstjenesten er der mulighed for en god snak henover kirkekaffen. 

Gudstjeneste d. 12. september

Et bekymringsfrit liv lyder skønt, gør det ikke? Alligevel er bekymringer næsten en folkesygdom, for der er jo så meget at bekymre sig om. Jesus taler om, at vi skal lægge bekymringerne væk, og i stedet for søge Guds rige. Men hvordan gør man det, og hvad så når bekymringerne alligevel trænger sig på?

Velkommen til en bekymringsfri gudstjeneste på søndag kl. 10.30, hvor valgmenighedspræst Rasmus Kiilerich Breindahl prædiker over teamet “Et bekymringsfrit liv”. Under gudstjenesten er der børnekirke og efter gudstjenesten er der kirkekaffe for alle.

2. søndag efter trinitatis

Der er nogle fester, man bare ikke vil gå glip af. Jesus inviterer os til sådan en fest, men spørgsmålet er, vil vi deltage? Og vil vi invitere andre med til festen eller holder vi det for os selv?

Velkommen til gudstjeneste på søndag kl. 10.30. Rasmus Kiilerich Breindahl er præst. Under gudstjenesten vil der være børnekirke og efter gudstjenesten er der kirkekaffe.

Vi ses på søndag.