Ny præst søges

Efter 5 år i menigheden har vores tidligere præst fået et nyt embede, og derfor leder vi nu efter en ny præst.

Vi har fået støtte fra en fond, så vi har mulighed for at ansatte en præst på fuld tid i 2 år, selvom vi ikke selv kan trække lønnen på nuværende tidpunkt. Vi satser på, at vi kan være på 75-100% ved egen kraft efter 2 år. Det kan også være, at vores nye præst har et andet job på 20-30%, som kan forenes med tjenesten som menigehedens præst.

Personprofil

Vi søger en præst, som arbejder og forkynder ud fra et klassisk kristent ståsted. En præst, som brænder for og vil gå foran i arbejdet med, at menigheden må vokse i relationen med Jesus, og at nye må få del i relationen. Vi søger også en præst, som forkynder klart og nærværende ind i 2019 – med forståelse for nutidens udfordringer og Guds ord som klar vejledning til livet.

Læs hele vores stillings- og personprofil og kontakt gerne vores formand, for en uforpligtende snak: Frede Ruby Østergård, 2972 5994.

Download stillings- og personprofil.
I dokumentet ligger der to links til yderligere info – en præsentationsfolder og vores missions- og vision-dokument.