Bedeuge gudstjeneste d. 5/1

Gudstjenesten er starten på Evangelisk Alliances bedeuge i Favrskov og vil derfor have et stærkt fokus på bøn. Søndagens prædiketekst bliver Johannes evangeliet 14,1-7 og temaet vil være ”Jesus er Vejen”.

Du kan lære mere om bedeugens indhold ved at trykke her .
Det overordnede tema for bedeugen er “På vejen hjem”.

Velkommen til en gudstjeneste hvor Frede Ruby Østergård er liturg og Rasmus Kiilerich Breindahl vil prædike. Under gudstjenesten vil der være børnekirke og efter gudstjenesten er der mulighed for at blive hængende og tage en kop kaffe.

Verdens bedste julegave

Velkommen til juleaftensgudstjeste i Bykirken i Favrskov, hvor Rasmus Kiilerich Breindahl vil prædike og Frede Ruby Østergård er liturg.

Det er en gudstjeneste for både børn og voksne. Efter gudstjenesten vil der være mulighed for at ønske hinanden glædelig jul over en kop kirkekaffe.

Vi holder til på Storegade 10, 8382 Hinnerup.

Den smukkeste solopgang

Intet er så smukt som en solopgang! Det er derfor ikke mærkeligt, at et af billederne, som bruges i bibelen om den kommende konge og frelser netop er solopgangen. En solopgang fra det høje der vil skinne så kraftigt, at alt ondskabens mørke vil forsvinde.

Velkommen til gudstjeneste 3. søndag i advent (d. 15.12), hvor Pastor Emeritus Johannes Christoffersen er liturg og Rasmus Killerich Breindahl prædiker.

Gudstjenesten begynder kl. 10.30. Under gudstjenesten er der børnekirke og efter gudstjenesten er der mulighed for en kop kaffe og en snak.

Vi holder til på Storegade 10, 8382 Hinnerup.

Vi ses på søndag.